15. september 2015
Yayoi Kusama at Louisiana
Fra på torsdag til slut januar 2016 bliver det på Louisiana muligt at stifte bekendtskab med den japanskfødte excentriske kunstner Yayoi Kusama. Mange af jer kender nok til en af hendes installationer, som allerede er blevet en fast bestanddel af Louisianas samling. Der er tale om Gleaming Lights of Souls - et rum fyldt med lamper i forskellige farver og spejle, der tilsammen giver beskueren en følelse af at befinde sig i det ydre rum. Installationen er allerede blevet en stor publikumfavorit, og har igennem årene indbudt til en del obligatoriske selfies.
Nu er Louisiana klar med særudstillingen "I uendeligheden", der indeholder en stor mængde af Kusamas tidligere værker. Udstillingen vil huse alt fra akvareller, banebrydende malerier og skulpturer til film, performances og installationer. Desuden inddrages Kusama store interesse for mode og design, og der vil blive vist værker fra hendes tidlige periode, som aldrig før er blevet udstillet.
Jeg skal helt sikkert forbi Louisiana og opleve udstillingen. Jeg synes kort og godt, at Yayoi Kusama er for sej - rødt hår og prikker over det hele, både på tøj og kunst. Sådan vil jeg også være, når jeg bliver gammel :) I kan læse mere om udstillingen her og besøge kunstnerens hjemmeside her.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hun er så sej! Jeg glæder mig også til at se udstillingen.
SvarSletHåber, alt er godt i Odense :)
Hun er nemlig mega sej! Håber du er kommet godt på plads i dit nye sted søde Kira :)
SletFedt! Så er der jo endu en god undskyldning for at besøge Louisiana :)
SvarSletLige præcis! :)
Slet