28. maj 2014

Aarhus Alpha Conference 2014 - 'We need to talk about design'


Udover mine interesser for medier og mode har verdenen inden for design altid tiltalt mig meget. Jeg har længe haft en drøm om at komme til at arbejde i et dansk og veletableret designfirma. Hvis I spørger mig, er Danmark og resten af Skandinavien nogle af de førende på dette marked. Efter at have boet i London har jeg da også bemærket, hvor stor en inspirationskilde Skandinavisk design i virkeligheden viser sig at være for mange i branchen. Det er bestemt noget, vi som danskere kan være stolte af! :)

Den 11. juni 2014 bliver der i Aarhus afholdt et event omhandlende netop design. På baggrund af korte oplæg fra bl.a. designere, ingeniører, programmører og arkitekter vil Aarhus Alpha Conference 2014 skabe opmærksomhed omkring fremtidens design. Gennem oplæggene vil der blive lagt op til diskussion, hvorved man som deltager har mulighed for at komme med sine synspunkter og idéer i forbindelse med design, hvilket også er hovedformålet med begivenheden.

Hvis I spørger mig, lyder event'et super spændende! Ikke nok med at det finder sted i Aarhus (hvilket i sig selv er en stor ting!), det er også unik mulighed for at få en indsigt i den rivende udvikling, designverdenen nu engang er i og samtidig give sit besyv med i snakken om design. Som bagmændende hos Aarhus Alpha Conference 2014 udtrykker, er det individuelt, hvordan man ser og oplever design, og netop derfor skal de forskellige synspunkter frem i lyset.

Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke selv kan deltage grundet geografiske omstændigheder, men jeg håber meget, at I vil benytte jer af muligheden. Prisen for studerende er på sølle £5/50kr. (normalpris £35/350kr.), så det må siges at være et scope uden lige! Tjek deltaljer og opdateringer fra Aarhus Alpha Conference 2014 ud her.

Og så må I huske at dele jeres oplevelser med mig - glæder mig til at høre fra jer! :)

When, where and how much?:
11. juni 2014
Aarhus Universitet
Peter Bøgh Andersen Auditorium
Bygning 5335 - Findlandsgade 21
8200 Aarhus N

Pris: Studerende £5/50kr. (normalpris £35/350kr.)

Photo: Aarhus Alpha Conference 2014

Ingen kommentarer:

Send en kommentar