Kan I huske dette
indlæg, hvor jeg kort skrev om et event i London, min veninde og jeg havde været til? Jeg lovede, at jeg ville lave en mere udførlig beskrivelse af min første oplevelse med Secret Cinema, så here goes. Det bliver en lidt billedtung affære, men billeder siger nu engang mere end tusinde ord :)
Kort og godt er formålet med Secret Cinema at gøre biografoplevelsen mere levende. Organisationen blev grundlagt i 2007 og har siden haft 2-4 events om året. I 2007 tiltrak Secret Cinema omkring 400 mennesker. I dag er det ekspanderet og ved sidste event var der i alt over 21.000 deltagende. Trods den store popularitet er der stadig en form for mystik omkring konceptet, hvilket også er det, organisationen profilerer sig på - som deltagende ved man aldrig rigtig helt, hvad man skal forvente, og personligt var det netop dét, der for mig gjorde det endnu mere spændende. Et super godt business trick fra deres side, må man sige!
Og nu til vores oplevelse:
Normalt får man som deltager ikke at vide, hvilken film det specifikke event er bygget op omkring. Som en undtagelse fik vi dog denne gang på forhånd at vide, at der var tale om instruktør Wes Andersons nye film The Grand Budapest Hotel. Da vi bestilte billetterne, modtog vi en e-mail, der oplyste, hvor og hvornår vi skulle møde op. Derudover indeholdt e-mailen inspiration til udklædning og et ID-kort, der skulle udfyldes, og som skulle afleveres ved 'check-in' på hotellet.
Vi mødte op kl. 17.45 ved Passing Alley (en skummel passage!) nær Farringdon tube station. Som I kan se på billederne, gik folk meget op i det og havde klædt sig i vaske ægte 30'er-40'er stil, med alt hvad dertil hørte.
Efter lidt tid kom to lobby-girls, som skulle se vores billetter, og som derefter første os gennem passagen. Vi vidste ikke, hvad der skulle ske, eller hvor vi skulle hen, så der var en del kriller i maven! Vi blev ført hen til en gammel bygning, som skulle agere The Grand Budapest Hotel. Her skulle vi i indgangen indlevere vores mobiltelefoner. Set i retrospektiv fungerede dette super fint, da det gjorde det meget lettere at indsnuse atmosfæren og give sig hen uden forstyrrelser udefra.
Resten af aftenen blev brugt på The Grand Budapest Hotel. Atmosfæren, stemningen og indretningen - alt var i ægte Wes Anderson stil. Rundt på hotellet gik skuespillere, som agerede lobby boys, bartendere, gæster, skopudsere, tjenestepiger - jeg kunne blive ved! Skuespillerne interagerede med os udefrakommende, og det var medvirkende til at gøre oplevelsen meget levende og intens. Gennem seancen kom små referencer til filmen, hvilket også fungerede rigtig godt.
The 'grand finale' indeholdt vals i lobbyen, hvor vi og godt 300 andre mennesker dansede rundt efterfuldt af sne, der blev skudt ud som konfetti. Min veninde og jeg blev helt henledt til stemningen i filmen Moulin Rouge, hvis I har set den.
Efter et par timer på hotellet blev alle gæster ledt hen i en tilsvarende bygning, hvor vi skulle se filmen, event'et var bygget op omkring. Det var en rigtig hyggelig afslutning, hvor man kunne fordøje den store oplevelse og bare nyde.
Alt i alt var min første oplevelse med Secret Cinema meget overvældende. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, men netop denne udvidenhed gjorde, at oplevelsen bare blev endnu bedre. Jeg kan kun anbefale at tage afsted, hvis man får muligheden. Det var alle pengene værd, og jeg er meget fascineret over, at det kan lade sig gøre at stable et sådan event på benene!
Alle mine bedste anbefalinger går til Secret Cinema - det er noget ALLE skal opleve mindst én gang i deres liv! I kan læse meget mere om Secret Cinema
her.
