5. oktober 2014

Brunch hos Wulff & Konstali

I lørdags tog min veninde og jeg ud på Amager for at prøve food shoppen Wulff & Konstali. Jeg havde faldet over stedet på Instagram (hvad skulle jeg dog gøre uden det medie?!), og via deres billeder fik jeg opbygget en stor lyst til at prøve deres brunch af. De bruger hovedsageligt de besøgende gæsters billeder, hvilket fungerer super godt - det trak i hvert fald i mig! :)

Brunchen hos Wulff & Konstali fungerer sådan, at du selv sammensætter den færdige platte ud fra en spiseseddel bestående af 18 komponenter. Jeg valgte friskbagt brød og rugbrød (bagt i caféens bageri), pølser med timian fra Gambogård, Vesterhavsost og appelsinmarmelade, avocado med olie og sesamfrø samt skyr med granola og honning. Af drikkevarer valgte jeg en lækker friskpresset juice med bl.a. rødbede - kæmpe energibooster! - og en americano. Min veninde snuppede en juice med gulerod/ingefær.

Det var en super god oplevelse at få brunch på Wulff & Konstali! Udover det smarte koncept, hvor man som besøgende selv bliver inddraget i beslutningsprocessen, har stedet en rigtig hyggelig og dynamisk atmosfære. Da vi kom, var der gang i den, men i og med at bageri og café ligger i samme rum, er det en del af oplevelsen - der går lidt street food kitchen i den, hvilket jeg synes fungerer rigtig godt!

Maden var lækker og velkomponeret. Der var udelukkende brugt gode råvarer, og det hele blev holdt i en simpel stil - noget der virkelig tiltaler mig, da brunch nemt kan blive for overdådigt og overvældende!

Jeg kan kun anbefale at tage turen ud til Lergravsvej og besøge den fine perle. Jeg skal helt sikkert tilbage igen - et utrolig fint og gennemført sted, just the way we like it!

Besøg Wulff & Konstalis hjemmeside her og Instagram her.

Billede #2: Wulff & Konstali

Ingen kommentarer:

Send en kommentar