30. juli 2015

Last day in Berlin


I dag har jeg min sidste dag i Berlin, inden turen går tilbage til Danmark - for good. Jeg skal pr. 1. september studere cand.mag. i journalistik på SDU, og man kan derfor vist roligt sige, at et nyt kapitel starter!
Det får mig til at tænke tilbage på 9. februar, hvor jeg tog herned med en enkelt kuffert og en masse (nervøse) sommerfugle i maven. Hvad skulle det næste halve år bringe? Ville jeg kunne finde et job? Hvad med nye venner?
Jeg kan kun sige, at det har været den B-E-D-S-T-E beslutning at tage springet! Jeg har fået lov til at mærke, hvordan det er at være ung i Berlin, fået en ny kultur under huden, været på jobjagt, blevet bedre til tysk og ikke mindst fået mig en masse nye dejlige venner og bekendtskaber - altsammen noget jeg aldrig ville have været foruden!
Nu skal de sidste par ting pakkes, den sidste dag på jobbet overstås, og så vender jeg snuden hjemad i morgen.

Vi ses Danmark!

xxx

Ingen kommentarer:

Send en kommentar